Om Signe Hougaards maleriske univers

  Signe Hougaard har skabt sit helt eget maleriske univers. Et univers, hvor temaer som barndom og uskyld, spirende seksualitet og selverkendelse spiller en afgørende rolle hånd i hånd med sikre maletekniske færdigheder og kunsthistoriske referencer.

  Et nøgleord for hele hendes produktion er eventyret. Eventyret fortalt og formidlet af kunstneren selv, der lever sig ind i rollen som pige i forskellige aldre og bevidsthedsniveauer. Som i eventyret er sceneriet altid bygget op omkring temmeligt håndfaste modsætninger. Vi ser et uskyldens paradis med frugter og blomster befolket af elverpiger, feer eller piger som kunne være taget ud af ”Alice i eventyrland”, H.C. Andersens eller Brødrene Grimms eventyr. Pigerne er ofte sårbare og usikre og det er der en grund til. Ind i dette barndommens slaraffenland trænger nemlig frøer og bier. Det første dyr er ikke så farligt, al den stund, et enkelt kys som bekendt forvandler det til en smuk, ung og, må man formode, høvisk prins. Bien derimod er klart en trussel. Stikkende og aggressiv med sine gule og sorte signalfarver river den uskyldens fortæppe til side med fast kurs mod de unge piger. Det er ikke tilfældigt, at Signe Hougaard kalder et af sine malerier for ”Blomster og bier”, for bien er selvfølgelig symbolet på såvel det mandlige køn, seksualiteten som voksentilværelsen generelt. Bien må komme, for ingen kan leve for evigt i barndommens trygge, men også narcissistiske favn. Der er da også enkelte af pigerne, som kigger roligt og måske endda forventningsfuldt på fredsforstyrreren, mens andre viger tilbage i åbenlys forskrækkelse.

  Der er ingen tvivl om, at Signe Hougaards piger i udpræget grad er alter egoer for hende selv. Det er hendes tanker og følelser, tvivl og forventninger vi ser på lærredet. Dermed bliver hele hendes maleriske produktion med en sjældent set tydelighed én stor erkendelsesproces. Hun maler, fordi hun har brug for det, eksistentielt og erfaringsmæssigt. Det er utvivlsomt derfor hendes billeder er så fascinerende. Vi genkender følelserne fra os selv og fra de almenmenneskelige og arketypiske fortællinger, som eventyrerne i bund og grund er.

  Ligesom H.C. Andersen er Signe Hougaard imidlertid også andet og mere end et selvrefererende følelsesmenneske. Som vores store eventyrdigter har hun fuld og meget bevidst kontrol over sine udtryksmidler. Penselstrøgene falder sikkert og præcist og kompositionen er gennemtænkt til mindste detalje. Med hensyn til det koloristiske arbejder hun med en farvesymbolik, hvor kolde blå og violette nuancer understreger billedets truende stemning, mens varme gule og røde toner bruges i de malerier, hvor en afklaret ro dominerer. Også formmæssigt mestrer Signe Hougaard modsætningen mellem de kantede bikroppe, de runde saftige frugter og de overvældende frodige blomster. Det er således tydeligt for enhver, at blomsterne og frugterne ikke kun er metaforer på uskyld, men så sandelig også urgamle symboler på kvindelig frugtbarhed. Som i eventyrene har elverpigerne også en mere farlig og mystisk side af sig selv.

Det er ligeledes helt bevidst, at Signe Hougaard pludseligt introducerer et af den amerikanske popkunstner Tom Wesselmanns ”Big American Nude”-malerier i et billede. Wesselmann, der som Warhol, men blot endnu mere eksplicit, viser kvinden som intimideret seksualobjekt i vores moderne forbrugersamfund. Et træk, som er med til at forstærke kompleksiteten i Signe Hougaards billedverden.

  Signe Hougaards malerier skal ses i sammenhæng med den bølge af unge kvindelige kunstnere, der i form af navne som Lise Blomberg Andersen, Katrine Ærtebjerg, Sabina Mlejnek, Julie Nord og Fie Norsker, har skabt et figurativt, fabulerende og indholdsmæssigt kompleks univers.

Signe Hougaard indtager denne scene med sin helt egen unikke blanding af sårbarhed og store udtryksmæssige færdigheder.

 

Af Tom Jørgensen, redaktør af Kunstavisen

- another day on the offices....!